Medlem af glarmesterlauget
Glarmester Kvist & Søn
Kvist Galleri & Interiør

Grete Tanderup Lyngesen

Grete Tannerup LyngesenKunstneren selv fortæller

Billedsprog

At skabe billeder er en proces. Den starter med iagttagelse

- dernæst en registrering af oplevelse ved at indfange en stemning – og resulterende få denne vist på et lærred eller papir.

De mange indtryk man er udsat for under processen forsøger at distrahere, men ved brug af alle sanser kan stemningen som regel fastholdes.

Motiverne er fra hverdagen og der er uendeligt at tage af. Særlige motiver er fra rejser, hvor især Italien har bidraget med egenartede indtryk, nok mest på grund af lyset og farverne.

Vilde dyr Ind imellem tager jeg udgangspunkt i tematiske synsvinkler, hvor inspirationen f.eks. kan være fra fotos af vilde dyr i naturen eller historier fra den nordiske mytologi. Et frit tema kan bedre danne grundlag for at eksperimentere med såvel forme som farver.

 

Uddannelse

VennerEt højskoleophold på Askov vakte tidligt for alvor interessen for kunst og kunstnerisk udfoldelse gennem det at få materialerne i hænderne.

Efter nogle år med familietrivsel kom tiden, hvor selvrealiseringen startede.

Skolekundskaberne var kommet i baggrunden så en ny start var nødvendig. HF efter grundskolen gav adgang til Universitetet i Århus med kunsthistorie som fag. Her blev den håndværksmæssige del af uddannelsen yderligere udbygget i praktiktimerne.

Der var mange ting som faldt let både hvad angår formning og maling.

Efter forskellige eksperimenter blev det maleriet der fangede den fulde opmærksomhed.

Senere er uddannelsen suppleret med adskillige kurser på Århus Kunstakademi, hvor flere dygtige etablerede kunstnere var inspirationskilder og vejledere.

Opvækst

Jeg voksede op i Horsens som datter af Olga og Ejnar Christensen, der i mange år drev købmandsforretning i Kattesund.

Blev udlært i manufakturforretning hos Andreas Hansen og rejste til England som au pair i godt 1 år. Fik senere ansættelse hos ”Den Permanente” i København, hvor betjening af især udenlandske kunder til Dansk Design brugskunst var spændende opgaver.

Udstillinger

Har udstillet og solgt billeder hos en lang række offentlige og private kunstforeninger i Danmark og i Norge. I samarbejde med kunstnerkollegaer, der arbejder med glas, vævning og malerier har Påskeudstillinger bl.a. i Vandtårnet på Randersvej i Århus været en tradition.

Grete Tanderup Lyngesen

 

Sommeren 2005

Husets kunstnere

Maj 2005

Grete Tanderup Lyngesen

TopSitemapHjemmeside: All Web • Copyright © 2002 - 2009 Glarmester Kvist