Indret dit hjem i 2021

Indretning af hjemmet har altid fyldt meget for danskerne. Vi elsker vores hjem, og når vi taler om begrebet ‘hygge’, så tænker vi næsten altid på situationer, hvor vi er hjemme og nyder tilværelsen – enten alene med en god bog, musik og en kop chokolade, eller sammen med venner og familie. Det er sjældent, at vi taler om hygge og tænker på et besøg på en restaurant eller i biografen – det er samvær på en anden måde.

Så hjemmet fylder meget heroppe i det kolde nord. Nogle indretter med farver, andre sværger til hvide vægge, og atter andre skaber hyggekroge med patchworktæpper i alle mulige farver og mønstre.

Men hvordan er trenden for indretning her i 2021? Det kigger vi på i det følgende.

Indretning af dit badeværelse

Står du over for at skulle indrette dit badeværelse, vil du nok ofte få et råd om at stille dit badekar frit op i rummet. Det skaber eksklusivitet og en lækker stemning og er langt fra tidligere tiders indmurede badekar. De fritstående kar har været på mode i nogle år, og alt tyder på, at det fortsætter – også efter 2021.

Det ser også ud til, at vi skal til at arbejde med en minimalistisk stil i badeværelset. Badeværelset skal udstråle renhed og stramhed, og være et rum, hvor vi føler os godt tilpas – og kan få gjort det, vi skal uden alt for meget besvær.

Farvevalget

Danskerne har i mange år sværget til hvidt. Hvide vægge, hvide lofter, hvide møbler, hvide elementer i køkken og badeværelse. Selv om en del har eksperimenteret med farve på vægge og elementer, så griber vi ofte til den hvide løsning, fordi vi ved, at den er driftssikker, og man kan kombinere alt muligt med den hvide baggrund. Men nu ser det ud til, at vi igen skal til at arbejde med farver. Det er ikke 70’ernes orange og brune, der vender tilbage, men afdæmpede, douche jordfarver, som kan skabe en rolig stemning og som stadig er så neutrale, at de er nemme at sætte møbler af forskellig farve til.

Glas og vaser

Farvet glas og farvede tallerkner er på vej tilbage. Det farvede glas har været lidt ude af fokus de senere år og er måske blevet betragtet som lidt 60’er-agtigt. Men nu vender farvede glasvaser, skåle og glas tilbage, og de bryder flot med den nøgterne stil, som vi danskere ellers er mestre i at dyrke, også når vi dækker bord. Du kan bruge flotte farvede skåle til blomster, som bordservice og på alle mulige andre måder, og helt i tidens ånd kan du finde rigtig meget af den slags på loppemarkeder og kræmmermarkeder i hele landet.