Lav dit eget galleri i hjemmet

Der er noget fantastisk over at gå rundt på et museum eller et galleri og lade sig opsluge af de malerier og værker, som kunstnerne har lavet.

For de fleste er museumsbesøg ikke noget, der hører hverdagen til, så hvorfor ikke forsøge at skabe dit eget helt galleri og på denne måde bringe hjemmet til live på en meget personlig måde. Det kan du gøre i form af billeder eller malerier, som du vælger efter din helt egen smag. Og heldigvis behøver god kunst ikke koste en formue, hvis du vælger at investere i kunstplakater eller posters.

Hvis hjemmets vægge trænger til et løft, kan du eksperimentere med en billedvæg, hvor du med forskellige billeder, plakater eller posters sammensætter et lille galleri ud fra din helt egen stil. Måske er du til abstrakte malerier fra store kunstnere, eller måske er du til fotokunst, plakater med sjov eller underfundig tekst. Det kan også være du har en forkærlighed for nogle specielle typer rammer, men uanset hvad giver en billedvæg masser af muligheder for at give dit hjem et unikt og personligt touch.

Og skulle du på et tidspunkt få lyst til at ændre udtrykket på væggen, kan du altid skifte billederne eller malerierne ud efter behag.

Du kan endda også kombinere det smukke med det praktiske, hvis du vælger en vægkalender med kunst. På den måde kan du holde styr på dagene samtidig med, at du har noget smukt og stilfuldt at kigge på.

Og så man ikke glemme børnene. Der findes heldigvis en hel masse både søde og sjove muligheder for at pifte børneværelset op med kunstneriske billeder og malerier, som børnene vil elske.

Der er med andre ord uanede muligheder, når du skal udsmykke et hjem med kunst på væggene – uanset om du er til sort/hvid, ikoniske fotos, store kendte malere, landskabsbilleder eller pop-art. Det er kun din egen smag og fantasi, der sætter grænserne.